Post by Villum Fonden
33,555 followers
SIKKE EN INDVIELSE 🙏 Fredag holdt vi housewarming i Villum Fonden og VELUX FONDEN’s nyrenoverede domicil – en dag vi har set frem til længe. Fondene bor på Tobaksvejen 10 i Søborg. Det var her i 1963, at Villum Kann Rasmussen opførte et nyt hovedsæde til det firma, der senere blev til VKR-gruppen. Og det er herfra, fondene i dag støtter mennesker og projekter, der skaber viden, forandring og udvikling til gavn for samfundet. Nu har bygningen og området omkring fået nyt grønt liv. 🌿 Vi markerede dagen med at plante et nyt kirsebærtræ som en påmindelse om, at man godt kan forny noget uden at miste sine rødder. Tak til alle gæster, som var med til at gøre det til en festlig dag - og til borgmester for Gladsaxe Kommune Serdal Benli for talen. Vi glæder os til at bruge huset og byde endnu flere indenfor. 📷 Asger Simonsen