Post by Videnscenter for Digital Teknologiforståelse
1,379 followers
Hvordan giver man et nyt fag den bedst mulige start? Svaret er bl.a. fællesskab, pionerånd, forskning, samskabende udvikling og viljen til at lære sammen. På konferencen TekForstå26 mødtes lærere, skoleledere, forskere, organisationer og elever for at dele viden, erfaringer og idéer om den nye faglighed teknologiforståelse, som fra skoleåret 2027/28 skal leve i både fag og som valgfag i skolen. Energien var til at tage og føle på – fra kreative workshops og Open Space med konkrete undervisningsprojekter til vigtige samtaler om fagets kernemål, fagplaner og læringsmiljøer. Det blev tydeligt, at teknologiforståelse ikke starter som et færdigt produkt, men vokser frem gennem praksis, dialog og modet til at lave fejl og lære af dem. En stor tak til alle deltagere, oplægsholdere og panelister for jeres åbenhed, engagement og generøse videndeling. Og tak til jer, der hver dag er med til at bygge bro mellem forskning og praksis – det er her, den nye faglighed for alvor får liv. Læs artiklen om TekForstå26 og de mange perspektiver på det fælles arbejde med teknologiforståelse her. Artiklen er skrevet af Katrine Holst og billederne er taget af Jonas Normann.