Post by Svendborg Kommune

9,129 followers

Vi er hinandens arbejdsmiljø Et stærkt arbejdsfællesskab er ikke bare vigtigt for trivslen – det er afgørende, hvis vi vil være en attraktiv arbejdsplads og lykkes med vores kerneopgave hver dag. I Svendborg Kommune arbejder vi målrettet med at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejdere og ledere både trives, udvikler sig og oplever mening i arbejdet. Derfor samlede vi i dag 470 ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter til fælles dialog om, hvordan vi forebygger arbejdspres og håndterer høje følelsesmæssige krav i arbejdet. Vores seneste 3i1 ALT-måling viser heldigvis et stærkt fundament: Medarbejderne er grundlæggende glade for at arbejde i Svendborg Kommune, og arbejdet opleves meningsfuldt. Det er vi stolte af. Samtidig tager vi de udfordringer alvorligt, som følger med et arbejdsliv tæt på mennesker. Særligt når det gælder: ▪️ balancen mellem opgaver og tid ▪️ følelsesmæssigt krævende situationer På temadagen satte direktør Jonas Wittendorff fokus på ambitionen om at styrke Svendborg Kommune som attraktiv arbejdsplads. Seniorforsker Thomas Clausen bidrog med forskningsbaseret viden om psykosocialt arbejdsmiljø og indsatser, der virker i praksis. Og erhvervspsykolog Helen Eriksen satte spot på betydningen af arbejdspladsfællesskabet og den kultur, vi vil være kendt for – særligt når kravene i arbejdet er høje. For os handler et godt arbejdsmiljø ikke kun om rammer og ressourcer. Det handler også om kultur, samarbejde og den måde, vi møder hinanden på i hverdagen. Når opgaverne er komplekse, og tempoet kan være højt, bliver arbejdspladsfællesskabet alfa og omega. Hvordan vi samarbejder, støtter hinanden og taler til – og om – hinanden, gør en reel forskel. Vi er hinandens arbejdsmiljø. Og vi smitter hinanden med det, vi møder ind med. Derfor ambitionen om at møde på arbejde med et positivt sind, finde løsninger sammen og tale om det, der er svært. Apropos vores store fokus på psykologisk tryghed. Tak til alle vores oplægsholdere – og til alle ledere og tillidsvalgte for engagement, refleksioner og viljen til sammen at udvikle Svendborg Kommune som en attraktiv arbejdsplads – både nu og i fremtiden.

Post contentPost contentPost contentPost contentPost content