Post by Svendborg Kommune

9,134 followers

Byudvikling handler ikke kun om asfalt, stier og bygninger 💡 Det handler også om identitet, fællesskab og de fortællinger, vi skaber om et sted! I bydelen Svendborg NØ bliver det snart meget konkret. Her opfører den internationalt anerkendte kunstner Thomas Dambo en fem meter høj kæmpetrold sammen med lokale beboere og frivillige. Samtidig bliver 300 farverige fuglehuse bygget af skoleelever, beboere og frivillige en del af en ny oplevelsesrute gennem bydelen. 🦉 Projektet udspringer af en idé fra lokale beboere, som ønskede at skabe opmærksomhed om de kvaliteter, der allerede findes i området: naturen, fællesskaberne og de mange gode historier. Trolden og fuglehusene bliver til i et samarbejde mellem Svendborg Kommune, Sydfyns Almene Boliger og Den Boligsociale Helhedsplan. Samtidig er projektet en del af en større udviklingsindsats i Svendborg NØ. For Svendborg Kommune er projektet et godt eksempel på, hvordan kunst, borgerinddragelse og fysisk udvikling kan spille sammen. Målet er ikke kun at skabe en ny attraktion, men også at styrke fællesskab, ejerskab og lokal stolthed. 🎈 Læs mere om projektet her: https://lnkd.in/etTEsGFw

Post content