Post by Region Hovedstaden

52,943 followers

”I sundhedsvæsenet arbejder vi med mennesker. Ofte er det mennesker i svære situationer, der har brug for os. For at være der bedst muligt for andre må vi først og fremmest tage os af vores egen mentale sundhed.”    Sådan siger Izaskun Altemir Garcia, specialkonsulent, cand.psych. og underviser på Kursus i Træning i Compassion (TIC).  Sundhedsprofessionelle udviser hver dag omsorg for patienter og pårørende, og netop derfor er det også vigtigt at huske sig selv og sine kolleger.   ”Træning i compassion kan styrke din evne til at møde følelser uden at blive overvældet. Og det kan hjælpe dig, hvis du selv eller en kollega oplever tegn på udbrændthed eller omsorgstræthed,” fortæller Izaskun.     Men hvad betyder compassion egentlig?    ”Compassion er en følelse, der opstår, når vi oplever en andens lidelse og føler os motiveret til at lindre,” fortæller hun.   Forskning viser, at systematisk træning af compassion kan føre til større glæde, ro og tilfredshed, både i jobbet og privatlivet.     På kurset trænes og styrkes compassion blandt andet ved hjælpe af meditation.     ”TIC-kurset introducerer dig til træning i compassion og venlighed – både overfor dig selv og andre. Du bliver trænet i at møde følelser, tanker, handlemønstre i dig selv og i andre med venlighed, omsorg, støtte, tålmodighed og accept”, forklarer Izaskun Altemir Garcia.    TIC-kurset er åbent for alle medarbejdere i Region Hovedstaden, der ønsker at forbedre deres mentale sundhed.     Læs mere og se, hvordan du tilmelder dig her: https://lnkd.in/dtt4EiTK

Post contentPost contentPost content