Post by Region Hovedstaden

53,023 followers

Mødet med selvskade kan skabe tvivl i klinikken. “Kolleger i det somatiske speciale er ofte usikre på, hvordan de hjælper bedst, når de møder en patient, som har skadet sig selv,” siger psykolog Iben Clemmesen fra Team for Selvskade på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup. Selvom langt de fleste får god og relevant hjælp, er det også en patientgruppe, der er i risiko for at få uhensigtsmæssig behandling, når de søger hjælp til deres skader på et somatisk afsnit. En del af forklaringen er usikkerhed om rolle og opgaven i mødet med et menneske, der har skadet sig selv. “Er der tale om et menneske, som har skadet sig selv, er opgaven ikke nødvendigvis helt åbenlys, og hvis man ikke har viden om selvskade, er der ikke noget at sige til, at man bliver i tvivl om sin opgave,” siger hun. For at styrke den kliniske tilgang har Region Hovedstaden og Region Midtjylland derfor udviklet et nyt nationalt e-læringskursus med fokus på forståelse af selvskade, personalets egne reaktioner og konkrete handlemuligheder i mødet med patienten. Når klinikere, foruden viden om selvskade, også får en bedre forståelse for deres egne reaktioner, bliver det lettere at give en god behandling. ”Det håber vi at e-læringen kan bidrage til.” afslutter Iben Clemmesen. Læs mere om e-læringskurset her: https://lnkd.in/eK_x5TMz

Post content