Post by Region Hovedstaden
52,986 followers
“Jeg troede, jeg skulle være fodboldfys hele livet.” Sådan starter Morten Blomqvist Walldo sin karrierefortælling. I dag arbejder han som klinisk underviser og hjælper fysioterapeutstuderende med at finde deres vej ind i faget. Men Mortens karrierefortællinger starter et helt andet sted. Det hele begyndte i elitefodbolden, hvor fascinationen af dygtige fysioterapeuter plantede et frø: Morten ville også være fagligt stærk - og god til mennesker. Under fysioterapistudiet opdagede han glæden ved at hjælpe andre som tutor. Senere arbejdede han som fodboldfysioterapeut, tog en kandidatuddannelse og underviste i anatomi. Men det var først i et job i det psykiatriske speciale, at noget for alvor faldt på plads. Her oplevede han, hvor stor betydning relationer har i behandlingen, og hvor meningsfuldt det er at støtte studerende både fagligt og personligt. Når han i dag fra sin arbejdsplads på Amager og Hvidovre Hospital ser tilbage på sin karrierevej, ser han en tydelig rød tråd gennem hele sit arbejdsliv: “At uddanne og udvikle andre er det, jeg virkelig brænder for.” Hans vigtigste råd til nye på arbejdsmarkedet? Vær åben! Et arbejdsliv er langt, og nogle gange opstår de mest meningsfulde muligheder dér, hvor man mindst venter dem. Lyt til Mortens karrierefortælling – måske giver den inspiration til dit næste skridt: https://lnkd.in/dKUAfj4k