Post by Region Sjælland
29,023 followers
Vi lancerer landets første offentlige hjemmetest for kønssygdomme. Nu kan unge mellem 15 og 29 år i vores region bestille en gratis hjemmetest for klamydia, gonorré og trichomonas via www.selvtest.dk. Det er et vigtigt initiativ, fordi mange unge går rundt med ubehandlede kønssygdomme uden at vide det, og det kan have alvorlige konsekvenser. Barriererne er velkendte: Ubehag ved at opsøge egen læge, manglende anonymitet og en hverdag, hvor sundhedstilbud ikke altid passer ind. Den nye løsning adresserer netop disse udfordringer. Det er et enkelt set-up: - Bestilling foregår med MitID via www.selvtest.dk - Levering sker til hjemmet eller pakkeshop - Svar kommer i eBoks - Er testen positiv, bliver man kontaktet direkte af sundhedsfagligt personale med rådgivning og behandling Løsningen er udviklet i samarbejde mellem alle landets regioner og er bygget til at kunne skaleres nationalt, så andre regioner kan tilslutte sig. Det er et godt eksempel på, at tilgængelighed og digitalisering kan bruges aktivt til at løfte folkesundheden.