Post by Region Midtjylland

54,085 followers

Om et halvt år får Region Midtjylland op mod 1.000 nye kolleger. Det glæder vi os til.   Lige nu er der fuld gang i forberedelserne på hospitalernes nye afdelinger for borgernær sundhed, så vi er klar til at tage godt imod de nye kolleger og det arbejde, vi fremover skal løse sammen tæt på borgerne.   De nye medarbejdere bliver en del af Region Midtjylland, når regionen den 1. januar 2027 overtager en række opgaver fra kommunerne som en del af sundhedsreformen.   Regionsrådet har nu godkendt de aftaler, der skal indgås med regionens kommuner. De enkelte kommuner skal ligeledes godkende aftalerne. Dermed kommer der styr på de grundlæggende rammer for den fremtidige drift af blandt andet sundheds- og omsorgspladser i hele Region Midtjylland.   Aftalerne er blevet til gennem et stort stykke arbejde på tværs af kommuner og region. Tak til alle, der har været med til at finde løsninger og skabe et godt fundament for det, der venter.   Nu kigger vi fremad. Mod nye kolleger, nye fællesskaber og den fælles opgave med at skabe gode og sammenhængende tilbud tæt på borgere og patienter i hele Region Midtjylland.   Her kan du læse mere om opgaveoverdragelsen og finde info til de medarbejdere, der får ny arbejdsgiver: https://lnkd.in/eG-PWiFr

Post content