Post by Region Midtjylland
53,843 followers
Hvad nu hvis vi byggede psykiatrien forfra? Det spørgsmål dannede rammen om vores debat på Folkemødet torsdag, hvor patienter, fagpersoner, politikere og civilsamfund diskuterede, hvilke ”byggesten” der skal styrke fremtidens psykiatri. Debatten pegede også på behovet for tidligere indsatser, bedre sammenhæng i patientforløb, større inddragelse af patienter og pårørende samt et særligt fokus på børn og unge. Psykiatrien er højt prioriteret i Region Midtjylland. Derfor behandler regionsrådet i denne måned en række nye tiltag, der skal styrke psykiatrien og skabe bedre forløb for patienterne og bedre rammer for medarbejderne. Folkemødedebatten mindede os samtidig om, at der ikke findes én enkel løsning. Skal vi lykkes med at udvikle og styrke psykiatrien, kræver det faglig viden, gode erfaringer og tæt samarbejde mellem patienter, pårørende, medarbejdere og samarbejdspartnere. Tak til Jane Alrø Sørensen, Hanne Roed, Alex Sandfeldt og Dea Seidenfaden for en engageret debat – og til publikum for værdifulde perspektiver på fremtidens psykiatri.