Post by Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA/NRCWE)
21,545 followers
For meget, for lidt eller midt imellem – hvad gør din arbejdsdag lige tilpas? 🌱 Det er deltagerne til vores arrangement på Folkemødet i går forhåbentligt kommet tættere på! Sammen med vores Folkemøde-udsendte har de været oppe at stå og fysisk bevæge sig frem og tilbage på en skala. Her var formålet at blive klogere på, hvordan man med Sundhedsmiljø kan skabe en mere lige tilpas dag – både på arbejde og på Folkemødet. - Sundhedsmiljø handler om at skabe en lige tilpas arbejdsdag for medarbejderne, så arbejdet i sig selv bliver sundere at udføre. Det betyder en arbejdsdag uden hverken for meget eller for lidt, men lige tilpas af arbejdsopgaver, der eksempelvis kræver høj koncentration, fysiske anstrengelse eller samarbejde med kolleger, fortæller Fredrik Klæboe Lohne, der er forsker på NFA, og fortsætter: - I går snakkede vi om, hvordan deltagerne kan skabe en mere lige tilpas arbejdsdag – også her på Folkemødet, hvor der jo sker rigtig mange ting, der er mange indtryk, og der er meget, man skal nå. Der kom både gode samtaler, refleksioner og grin ud af arrangementet, og forskerne håber, at deltagerne kan tage lidt af dagens aktiviteter med videre i deres arbejdsliv. Arrangementet blev holdt i samarbejde med BFA Velfærd og Offentlig Administration 🤝 𝐇𝐯𝐚𝐝 𝐞𝐫 𝐒𝐮𝐧𝐝𝐡𝐞𝐝𝐬𝐦𝐢𝐥𝐣ø? Sundhedsmiljø handler om at gøre medarbejderne sundere ved fyraften, end da det mødte ind. Ved at organisere arbejdet, så det i sig selv bliver sundere at udføre, er visionen at styrke medarbejdernes sundhed helt uden at tage tid væk fra arbejdsopgaverne.