Post by Leif M Jensen A/S

738 followers

Vi markerer i dag en milepæl. Den 10/2-1986 – præcis for 40 år siden – mødte en ung mand ind på sin første arbejdsdag hos Leif M. Jensen. Lars Isehorst har gennem fire årtier bidraget med sin ekspertise. Det er en bedrift, man ikke ser ret ofte længere. Meget er sket gennem årene – ny teknologi og udviklingen af slamsugere har ændret hverdagen markant. Da Lars startede, blev spuleslangen rullet ind ved håndkraft, sugeslangerne lå i løse længder på tanken, og endedæksler skulle åbnes manuelt. Ja, tiderne var nogle andre. Nogle vil sige, at det var en tid, hvor arbejdet krævede lidt ekstra. Lars kender omkring 95 % af alle tankstationer på Sjælland. Dem har han serviceret gennem årene og sikret, at vaskehaller, olieudskillere og sandfang har fungeret optimalt. Lars har været med helt fra tiden på Gerdasvej og frem til flytningen til Sydvestvej i år 2000. Han har set virksomheden vokse fra 20 medarbejdere til det, vi er i dag – med afdelinger over hele Danmark. Med 40 års uafbrudt ansættelse er dette også et tydeligt bevis på vores kultur og vores arbejde for at være en god arbejdsplads. Her er du ikke et nummer, men en værdsat medarbejder, som vi passer på. Lars, vi glæder os til at fejre dig sammen med dine kollegaer. 40 år er ikke held. Det er loyalitet, faglighed og gensidig respekt.