Post by KVINFO
25,106 followers
"Møgunge" "snotskovl" "retarderet" 🤬 Hvordan ville du have det med at blive kaldt sådan på dit arbejde? Det er nogle steder virkeligheden for unge lærlinge og elever. Derfor har KVINFO sammen med 3F – Fagligt Fælles Forbund, Dansk Metal og HK Danmark startet et nyt projekt med titlen Respekt i fællesskab 🤝 Projektet skal styrke unge mænd, som ønsker en god omgangstone og et godt og respektfuldt kollegaskab – og som derfor gerne vil sige fra over for grov tone og chikane på deres arbejdsplads. I det ny projekt bliver unge mænd inviteret med ind som en aktiv og ligeværdig del af løsningen. ”Medindflydelse og inddragelse er afgørende for, at vi sammen kan skabe et bedre arbejdsmiljø. Det er enormt vigtigt at sikre et ordentligt miljø og trivsel blandt lærlinge og andre unge på arbejdsmarkedet,” siger ungdomskonsulent Sune Schou Holm fra fagforeningen 3F. ”De unge mænd beskriver alt fra uønsket berøring til nedværdigende kommentarer og skældsord. Nogle af de unge mænd er på deres arbejdsplads blevet kaldt ’møgunge’, ’snotskovl’, ’lønslave’ og ’retarderet’. Det er adfærd, som tydeligt overskrider grænser – men som alt for ofte bliver bagatelliseret som ’drilleri’,” fortæller specialkonsulent i KVINFO, Rebekka Mahler. Find meget mere om projektet her: https://lnkd.in/eM33wtHH Og er du blevet nysgerrig og skal til Folkemødet på Bornholm? Så kig forbi Dansk Metals telt 12. juni til samtalevent om Respekt i fællesskab: https://lnkd.in/e2iK8Dvf 💬 Projektet er støttet af alliancen mod seksuel chikane under Miljø- og Ligestillingsministeriet. #respektifællesskab #sexisme