Post by KVINFO
25,259 followers
”Ligestilling er en kerneværdi i Danmark. Og mon ikke langt de fleste af os synes, at kvinder og mænd bør have samme adgang til en god alderdom?☀️ Desværre ender det langt fra sådan for alle. I mange børnefamilier tager kvinder størstedelen af hjemmets opgaver. Langt flere mødre end fædre går ned i arbejdstid. Men det, som umiddelbart kan virke meningsfuldt for en travl småbørnsfamilie, kan ende med at koste netop kvinderne dyrt senere i livet.” Sådan skriver Henriette Laursen, direktør i KVINFO, i påsken i en kronik i Avisen Danmark. Her er den vigtige baggrund: 🧓 Retten til folkepension er ens for alle, uanset køn. Men for mange danskere vil arbejdsmarkeds- og private pensioner udgøre en stor del af deres indtægter, når de går på pension 💸 I 2024 var danskernes pensionsformuer vokset med 43 procent på blot ti år. I dag er pensionsopsparingen det største økonomiske aktiv for langt over halvdelen af os 💰 Kvinder har umiddelbart før pensionsalderen 27 procent lavere pensionsformue end mænd 📊 Efter første barn falder kvinders lønudvikling med 30 procent, og ti år senere er deres arbejdsindkomst stadig 20 procent under, hvad den ellers ville have været. Mænds løn er derimod stort set upåvirket 🧒 En meget stor del af forskellen skyldes, at mange kvinder går ned i arbejdstid, når de bliver forældre Når et ægtepar bliver skilt, skal de to parter som udgangspunkt dele alt fra bolig og bil til værdifulde genstande og opsparing. Pensionsopsparingerne er dog undtaget fra det såkaldte formuefællesskab. I syv ud af ti ægteskaber har manden en højere pensionsformue end kvinden, og den vil han som udgangspunkt kunne tage med sig, hvis de bliver skilt. ”Pension er ikke kun et individuelt anliggende. Pension påvirkes af fælles valg i familien om at få børn. Derfor bør pension behandles som et fælles anliggende i familien, hvis ægteskabet opløses, og parterne går fra hinanden. Det er et kompliceret regelområde, ja! Men det er jo i sig selv ikke nogen god grund til blankt at afvise forslaget, som allerede i det forrige Folketing havde opbakning fra Liberal Alliance, SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet. Vi opfordrer derfor den kommende regering og de nyvalgte folketingsmedlemmer til at ændre loven, så pensioner som udgangspunkt deles ved skilsmisse,” skriver Henriette Laursen. Link til hele debatindlægget i kommentar 🔗 #ligestilling #pension #dkpol #FT26