Post by KVINFO

25,133 followers

Fokus på partnervold, kvindesygdomme, trivselsøkonomi, udviklingsbistand, familieliv, barsel og uddannelse 👏 Efter 69 dage er der nu endelig landet en regering. I KVINFO byder vi den nye hjerteligt velkommen, og vi er glade for at læse de mange vigtige ligestillingsforslag i regeringsgrundlaget.  Særligt er vi glade for, at regeringen vil:     ️ 🙌 Styrke indsatsen mod partnervold, voldtægt og stalking  🙌 Løfte arbejdet for kvinders sundhed og sikre målrettede tiltag mod kvindesygdomme 🙌 Styrke indsatsen for LGBT+ personer med minoritetsbaggrund og forbyde omvendelsesterapi for børn under 18 år Det er samtidig helt afgørende, at regeringen: 🌍 fastholder udviklingsbistanden på 0,7 pct. Danmark skal fortsat være et internationalt foregangsland på ligestilling og aktivt slå ring om rettigheder globalt, også i en tid, hvor flere vestlige lande trækker i den modsatte retning. 🧑‍🧒‍🧒 vil have et stort fokus på at sikre fleksibilitet og balance i familieliv – og ikke mindst nedsætte en kommission for trivselsøkonomi. Det er en vigtig del af at anerkende det ulønnede omsorgsarbejde – og et område med mange ligestillingsperspektiver, som vi glæder os til at bidrage med.  ❗ Men det er også vigtigt at huske, at hvis vi for alvor skal løfte ligestilling i Danmark, skal det tænkes bredt ind i mange områder.   For eksempel er det meget positivt, at regeringen vil holde øje med kønssammensætningen på ungdomsuddannelserne. Men Danmark har et af Europas mest kønsopdelte arbejdsmarkeder, og det har stort set ikke ændret sig de sidste tyve år, så vi håber, at regeringen vil tænke det ind i al uddannelsespolitik.  Det er også rigtig vigtigt, at regeringen vil se på bedre barselsmodeller for kombinatører, som ikke er dækket ordentligt af de nuværende regler. Men vi opfordrer regeringen til at se bredere på skævhederne i barselsrettighederne og blandt andet ændre funktionærloven, så den giver samme ret til løn under barsel til alle forældre. Nu glæder vi os til at få præsenteret hele holdet senere i dag og ikke mindst begynde samarbejdet med den nye ligestillingsminister🙌 Pia Olsen Dyhr Socialdemokratiet Martin Lidegaard Lars Løkke Rasmussen #ligestilling #firkløverregering #dkpol

Post content