Post by KVINFO

24,515 followers

Barnets 3. sygedag til statsligt ansatte: Et vigtigt skridt for anerkendelsen af det uformelle omsorgsarbejde ❤️‍🩹   Overenskomsten for statsligt ansatte er landet, og de adgang til barnets 3. sygedag. ❗ Det er virkelig vigtigt og et fremskridt, der sender et tydeligt signal: Pasning og omsorg for børn er en samfundsbærende opgave, som fortjener reel anerkendelse.   I dag har de fleste overenskomstansatte adgang til barnets 1. sygedag - og nogle 2. sygedag. Det er et vigtigt skridt - for i andre nordiske lande har børn ret til at blive passet af deres forældre når de er syge, men i Danmark er al lovmæssig fravær i forbindelse med barnets syg tænkt som en midlertidig løsning. Det betyder, at forældre ofte må være kreative for at kunne drage omsorg for deres syge børn. Nogle er nødsaget til selv at melde sig syge, eller til at bryde reglerne og tage barnets 1. sygedag to gange ved at skiftes. Andre sender deres børn i institution med lidt panodil. KVINFO håber, at de næste mange overenskomster, der lander over foråret, lader sig inspirere af det krav. 👉 Nu skal vi sikre, at alle familier - også dem, der ikke er dækket af overenskomst - får lige adgang til omsorgsrettigheder. 👉 Og så er det vigtigt at sikre, at flere rettigheder til familier ikke de facto bliver et skridt tilbage for ligestilling. For det her ændrer ikke på, at kvinders fravær forbundet med børns sygdom stadig er 58 procent højere end mænds.   Konsekvenserne er veldokumenterede: 🧪 Kvinder opfattes generelt som mindre stabile på arbejdsmarkedet, fordi de oftere tager sygedagene. Danske kvinder har i gennemsnit syv sygedage mere end mænd hvert år og flere fagforeninger peger på, at en del af disse reelt dækker over børns sygdom. For hvert barn en kvinde føder, sakker hun yderligere bagud løn- og karrieremæssigt.   ❗ Derfor er det så vigtigt, at udvidelsen af barnets sygedage ikke primært betyder endnu mere fravær fra arbejdsmarkedet for kvinder. Hos KVINFO anbefaler vi: 1. En lovbestemt ret til barnets sygedage, så alle forældre, også dem uden overenskomst, får samme mulighed. 2. Øremærkning af sygedagene, så begge forældre tager ansvar, og så vi sikrer reel ligestilling i både hjem og arbejdsliv.   #ligestilling #familieliv #ok26 #dkpol

Post content