Post by Københavns Kommune

80,915 followers

"I vores job gælder det om at være åbne, medmenneskelige og forstående for den situation, beboerne er i.” Sådan siger Natascha og Thomas. Du kan møde dem, hvis du træder ind i kommunens Welcome House Ottiliahus i Valby. De er såkaldte indkvarteringsværter og arbejder hver dag for at skabe trygge rammer for flygtninge og fordrevne, især fra Ukraine. Både dem, der hver dag kommer i Welcome House Ottiliahus, og dem der bor i indkvarteringen på husets øvre etager. Thomas og Natascha hjælper med alt fra ind- og udflytninger og hverdagsspørgsmål til aktiviteter, fællesskab og samarbejdet med de frivillige, der er med til at gøre Welcome House til et sted, hvor mennesker mødes om samtale og aktiviteter. For mange flygtninge eller fordrevne er huset blevet en del af hverdagen. Et sted, hvor børn leger, unge mødes med venner, og voksne kan få hjælp eller tage en pause fra en hverdag, der ellers er præget af uvished. I vores kommune løser vi mange forskellige opgaver. Nogle handler om at skabe tryghed, fællesskab og gode rammer for mennesker, der har måttet forlade deres hjem. Læs mere om vores Welcome Houses 👉 https://lnkd.in/etdaqEAj #ansigtkbh - mød medarbejdere i Københavns Kommune

Post content