Post by KMD

48,838 followers

Når kommuner deler erfaringer med hinanden, får vi værdifuld indsigt i deres hverdag, behov og udfordringer. Det er en vigtig del af, hvordan vi udvikler vores løsninger i KMD. I april samlede vi kunder fra hele landet i Fredericia til endnu en erfarings- og netværksdag. Her deltog 10 kommuner til en dag med fokus på NIS2 samt drift og anvendelse af logs i Guardsix (formerly Logpoint). Deltagerne kommer fra hele landet, og derfor er det sjældent, at de mødes fysisk i hverdagen. ERFA-dagene giver mulighed for at sparre med andre kommuner, der arbejder med mange af de samme udfordringer. Med afsæt i deres egne behov, konkrete use-cases og oplæg bliver erfaringer fra hverdagen i kommunerne delt på tværs. I en tid med stigende cybertrusler og større krav til dokumentation og compliance bliver det endnu vigtigere, at kommunerne kan lære af hinandens erfaringer og styrke deres sikkerhedsarbejde. "Det er især værdifuldt at få indblik i, hvordan andre kommuner arbejder med de samme udfordringer, og hvilke løsninger de har fundet frem til. Det giver os nye ideer samtidig med at styrke vores relationer til de andre kommuner," fortæller Rune Radil, Bornholms Regionskommune, Center for Job, Uddannelse, Unge og Digitalisering. Tak til alle, der var med – vi glæder os til næste ERFA-dag!

Post contentPost contentPost content