Post by KMD
48,888 followers
Jeg, Frederik Sørensen startede egentlig som elektriker, men fandt hurtigt ud af, at jeg også var optaget af det, der ligger bag: hvordan man kan bruge data og indsigt til at forstå energiforbrug bedre og finde ud af, hvor der kan optimeres. Det førte mig til uddannelsen som energiteknolog og senere til KMD - først som studentermedhjælper og siden som Junior Service Consultant. Som studentermedhjælper arbejdede jeg med datavalidering og kundedialog i KMD EnergyKey. Det gav mig en god og gradvis indgang til området og en konkret forståelse for, hvordan energidata kan bruges til at skabe overblik og pege på, hvor der kan optimeres. Jeg har altid været optaget af at gøre ting målbare og bruge data til at forstå udvikling. Det gælder også privat, hvor jeg følger data på alt fra min træning til mit energiforbrug og bruger det til at sætte ting i system, visualisere udvikling i grafer og finde muligheder for optimering i hverdagen. Den interesse bruger jeg hver dag i mit arbejde med KMD EnergyKey. Her er jeg med til at sikre, at kunderne får værdi ud af deres energidata og kan bruge dem aktivt i deres arbejde. Det giver kunderne præcis det, jeg selv synes er stærkt ved data: et bedre grundlag for at prioritere indsatser og arbejde mere målrettet med energiforbruget.