Post by KMD
48,839 followers
Bag stærke digitale løsninger ligger tæt dialog, fælles erfaringer og en klar forståelse af de arbejdsgange, løsningen skal understøtte. Det var omdrejningspunktet, da vi i sidste uge samlede kunder, samarbejdspartnere og kolleger til The Zone 2026 – årets kundekonference for KMD WorkZone. Konferencen samler WorkZone-brugere på tværs af organisationer og giver plads til både faglige perspektiver og nye erfaringer fra praksis. Mange af vores kunder løser samfundskritiske opgaver i den offentlige sektor. Derfor handlede dagene ikke kun om produktudvikling, men også om, hvordan digitale løsninger kan understøtte komplekse opgaver og skabe værdi i hverdagen. Det var rammen for to dage med faglig inspiration, produktnyheder, kundecases og gode samtaler om både hverdagen med WorkZone og den retning, løsningen bevæger sig i. Fra digital handlefrihed og AI-initiativer til konkrete erfaringer med at bruge data, sager og dokumenter mere effektivt i komplekse arbejdsgange. The Zone er et godt eksempel på, hvordan vi i KMD udvikler løsninger i tæt samspil med dem, der bruger dem hver dag. Dialogen giver os indsigt i, hvad der virker i dag, og hvad løsningen skal kunne i morgen. Tak til alle, der deltog og var med til at skabe to dage med faglighed, nysgerrighed og stærke dialoger!