Post by Innovation Fund Denmark
43,588 followers
Nyt rumfartsprojekt skal udvikle næste generation af antenner til små satellitter🛰️ Innovationsfonden investerer knap 15 mio. kr. i det nye forskningsprojekt LUNA, der skal bane vejen for næste generation af højtydende nanosatellitter, der kan understøtte kommunikation, navigation og datatransmission i én samlet platform. Målet er at gøre nanosatellitter mere effektive, robuste og fleksible. Projektet udvikler avanceret antenneteknologi med multibåndskapacitet, lavt signaltab og intelligent strålekontrol. Det kan reducere strømforbruget med op til 50 procent og samtidig øge modstandsdygtigheden over for interferens og jamming. - Med LUNA skubber vi grænserne for, hvad der er muligt inden for små satellitkommunikationssystemer. Ved at kombinere avancerede antenneteknologier med systemintegration kan vi levere mere kapable og energieffektive løsninger til vores kunder, siger Poul Hove Kristensen fra GomSpace. GomSpace står bag projektet sammen med Aalborg Universitet og Pri-Dana Elektronik. - LUNA er et stærkt eksempel på, hvordan samarbejde mellem universiteter og industri kan accelerere innovation og bringe nye teknologier på markedet. Sammen adresserer vi centrale udfordringer inden for næste generation af satellitkommunikation, siger Shuai Zhang, professor ved Aalborg Universitet.