Post by Innovation Fund Denmark
43,723 followers
Kunstig intelligens skal styrke rensning af miljøfremmede stoffer i spildevand 🧪💧 Med nye EU-krav står Danmark over for en markant opgave. Derfor investerer Innovationsfonden 23,6 mio. kr. i forsknings- og innovationsprojektet GALADRIEL. Projektet udvikler kemiske ”fingeraftryk" af spildevand, hvor kunstig intelligens bruges til at finde, genkende og koncentrationsbestemme tusindvis af kemiske stoffer igennem renseanlægget – også dem, man ikke på forhånd ved, man skal lede efter. Det gælder blandt andet rester af lægemidler, stoffer fra dæk og trafik, industrikemikalier og pesticider – Det nye EU-direktiv kræver, at vi forstår langt mere end i dag. Med GALADRIEL kan vi for første gang skabe et samlet kemisk fingeraftryk af spildevand og koble det direkte til, hvordan vi bedst renser det, siger Jan H Christensen, professor ved Københavns Universitet og projektleder. I dag måles kun en begrænset del af de stoffer, der findes i spildevand, og der mangler viden om effekten af avancerede renseteknologier som ozonering og aktivt kul. GALADRIEL kombinerer kemisk indsigt med AI og modeller, der kan forudsige og optimere rensningen, før der investeres i fuldskala løsninger. Projektet samler førende danske forskningsmiljøer (Københavns Universitet), spildevandsforsyninger (BIOFOS, VandCenter Syd, Novafos), analyse- og teknologivirksomheder (Eurofins, DHI, og ITG) samt myndigheder (Københavns Kommune og Miljøstyrelsen)