Post by Horsens Kommune

13,074 followers

🗨️ Min faglighed som leder betyder, at jeg giver medarbejderne stor tillid og handlefrihed, og at de får et langt større ansvar for det, de står i. Det tør jeg godt, for jeg ved, at de kan – fordi jeg har været der selv. Det fortæller Lotte Visgaard, som er daglig leder på plejecenter Lindehøj Drivhuset. Hendes ledelse er formet af mange år som social- og sundhedsassistent, hvor hun selv har stået midt i praksis og kender opgaverne indefra. For Lotte er fagligheden ikke noget, man forlader, når man bliver leder – det er det, man leder med. Den faglige ballast viser sig især i den måde, hun er tæt på hverdagen. For Lotte handler ledelse om at være nærværende og tilgængelig – også i praksis. 🗨️ Man giver ikke slip på den borgernære kontakt, når man først har haft den, og det er en fordel. For mig er det helt naturligt at tage en tur ud i afdelingen, sætte mig og spise med beboere og personale. Ligesom det er helt naturligt for mig at hjælpe, hvor jeg kan. Det synes jeg, er nær ledelse. At kende praksis indefra giver hende både handlekraft og indlevelse. Hun forstår medarbejdernes hverdag, deres frustrationer og de vilkår, de arbejder under. Og hun hører det også fra medarbejderne selv: at det betyder noget at have en leder, der har været “på gulvet” – én, der ved, hvad arbejdet kræver. For Lotte er en god dag i lederrollen derfor ikke kun, når driften kører, men når relationerne gør. Når medarbejderne møder ind med lyst til dagen – og når de tør komme til hende og dele det, der fylder, også det, der er svært. Noget af det, der gør Lotte særligt stolt, er, når kulturen bliver tydelig for nye medarbejdere. For nylig sagde en nyansat til hende, at hun aldrig før havde oplevet et sted, hvor der stod “højt til loftet” i jobopslaget – og hvor det faktisk også var sådan i praksis. For Lotte er det et tegn på, at tillid og handlefrihed ikke bare er ord, men noget, der mærkes i hverdagen. 📣 Horsens Kommune er en stor arbejdsplads fyldt med alverdens fagligheder. Vi giver ordet til nogle af vores fantastiske kolleger, som giver et indblik i deres hverdag hos os i Horsens Kommune 📣

Post content