Post by Gentofte Kommune
10,796 followers
Vi har i dag underskrevet en samarbejdsaftale med Røde Kors Gentofte for at styrke det lokale beredskab🤝 Med aftalen styrker vi samarbejdet med en stærk civilsamfundsorganisation og de mange frivillige, der gør en forskel for andre. Samarbejdet med civilsamfundet er vigtigt for os. Vi sætter stor pris på de partnerskaber og vil gerne styrke dem yderligere i de kommende år. 🚨Samarbejdsaftalen er et vigtigt led i arbejdet med at ruste vores lokale beredskab og vores mulighed for at hjælpe borgerne hurtigt, koordineret og omsorgsfuldt før, under og efter kriser, ulykker og andre ekstraordinære hændelser. I en ekstraordinær situation kan vi hurtigt trække på støtte, der forener menneskelig omsorg, praktisk hjælp og erfaring med at bistå myndigheder i akutte hændelser. Det er vi glade for. Samarbejdet bygger på et fælles ønske om at beskytte og støtte mennesker, når de er mest sårbare. Vi får en vigtig og erfaren partner, som bl.a. kan bidrage med krisestøtte, praktisk hjælp, støtte ved evakuering og hjælp til berørte borgere. 🙏 Tak til Røde Kors Gentofte for et godt, tillidsfuldt og vigtigt samarbejde om tryghed og beredskab i Gentofte Kommune.