Post by Gentofte Kommune
10,782 followers
Det sværeste er ikke altid at komme i gang. Det svære er at fortsætte. Det gælder også for mange borgere, når et kommunalt forløb slutter. Derfor er Gentofte Kommune med i Trygt i gang – et nyt tværkommunalt projekt, der har modtaget 35,8 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden🤝🙌 Indsatsen retter sig blandt andet mod fysisk inaktive voksne, ældre og borgere med kroniske sygdomme. Målet er at udvikle lokale løsninger, der gør det lettere at finde vej til lokale idrætsfællesskaber og dermed holde fast i en aktiv hverdag🌱 Det handler ikke kun om motion. Det handler også om at hjælpe flere borgere til at klare sig selv længere, bevare livskvaliteten og blive en del af fællesskaber, der kan mindske ensomhed og skabe mere glæde i hverdagen. Projektet bygger på viden fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet. Samtidig vil der blive forsket i brobygning og effekterne på både sundhed og sundhedsøkonomi. Borgernes hverdag følger ikke kommunens organisatoriske grænser. Derfor kræver det tæt samarbejde mellem sundhed, omsorg, kultur, fritid og civilsamfund at skabe mere sammenhængende løsninger. Ved lanceringen indgår Aalborg Kommune, Gentofte Kommune, Helsingør Kommune, Horsens Kommune, Lolland Kommune, Rudersdal Kommune, Tønder Kommune og Vordingborg Kommune i partnerskabet sammen med Center for Holdspil og Sundhed Læs mere her: https://trygtigang.dk/ 📸 Jakob Carlsen #Civilsamfund #Sundhed #Forebyggelse #Bevægelse #Fællesskab #Livskvalitet