Post by AAU Energy
22,468 followers
Teknologi til havs er blevet samfundskritisk – fra overvågning til vedligehold og beskyttelse af vores infrastruktur. I Esbjerg samlede et seminar danske og ukrainske deltagere om netop de undervandsteknologier, der skal styrke en sektor, hvor teknologiske krav og risici udvikler sig hurtigt 📈 Mere end 60 studerende, forskere og virksomhedspartnere delte viden og viste nye løsninger, der mere og mere efterspørges i offshore-sektoren. Kombinationen af erfarne specialister og unge talenter skabte et stærkt rum for deling af nye idéer. Studerende og forskere fra Admiral Makarov National University of Shipbuilding i Mykolaiv, Ukraine, deltog online og præsenterede deres resultater. Samarbejdet mellem AAU Energy og Mykolaiv-universitetet er en del af en indsats for at styrke forskning og uddannelse i en region, hvor undervandsteknologi og infrastruktur er særligt afgørende. Teknologier under vandet handler om hverdagsdrift men også robusthed, sikkerhed og modstandsdygtighed på tværs af landegrænser 🎯 Her fik tre løsninger fra AAU-studerende meget positiv opmærksomhed: 🌊 Hvordan styres en undervandsdrone under usigtbare og svære forhold? Det kan trænes virtuelt og meget effektivt, viste Aba Antal og hans team af 5. semester Applied Industrial Elektronics studerende. 🧹 I havet gror alting hurtigt til, så der er brug for robotter til at hjælpe med at rengøre og holde udstyr brugbart. De studerende viste ny, spændende løsning. 🔌 Trådløs eller kabel konkurrerer som teknologi i de nyeste smarte havdroner. Men kablet kommer tit i vejen. Her havde AAU-studerende også en innovativ tilgang, som de delte på seminaret. Det er en af vores vigtigste opgaver på AAU Energy at uddanne de mennesker og udvikle teknologier for mere sikkerhed, robust drift og innovation til havs💡 Derfor er vi stolte af lige nu at løfte undervandsområdet enormt på Aalborg University Esbjerg. Læs meget mere om det her --> https://lnkd.in/e9UFzqqp Arrangementet var et samarbejde med MacArtney Underwater Technology Group, SubC Partner, EIVA a/s og Atlantic Tech & Candy, som alle tre spiller nøgleroller i nye, store offshore-projekter. Seminaret er sponsoreret af Orients Fond og AAU BLUE – Marine and Maritime Research.