Post by Danish Red Cross
67,654 followers
Hjælpearbejdet efter de voldsomme jordskælv i Venezuela fortsætter ⛑️ Mens redningsarbejdere stadig leder efter de mange savnede mennesker i murbrokkerne, så er det en kæmpe opgave at hjælpe de mange mennesker, som har mistet hjem og ejendele – både helt akut og på længere sigt. Venezuela Røde Kors har været en del af hjælpearbejdet siden jordskælvene skete – på trods af, at frivillige og ansatte selv er berørte af jordskælvene. De får hjælp af hele den internationale Røde Kors bevægelse, som har igangsat en stor international hjælpeindsats. Røde Kors hjælper bl.a. med at etablere midlertidigt husly, uddeler basal nødhjælp og giver økonomisk støtte. Vi har oprettet et felthospital og driver klinikker, hvor folk kan få sundhedshjælp. Derudover er der fokus på støtte til mental sundhed, samt genetablering af vandforsyning og hjælp til hygiejne. Fra dansk side støtter vi indsatsen økonomisk og har sendt specialister til Venezuela, som indgår i det omfattende hjælpearbejde.