Post by Danish Red Cross

67,124 followers

Habia på 45 år bor i Bangladesh og er en af dem, der har klimaudfordringerne inde på livet. Hun bor med sin mand i et område, der gentagne gange rammes af ekstreme vejrhændelser. Da kraftige oversvømmelser ramte deres lokalsamfund, nåede familien heldigvis i sikkerhed. Men vandet ødelagde deres afgrøder, trængte ind i huset og ødelagde deres møbler og ejendele. Familien mistede også en ko, høns og ænder – vigtige kilder til både mad og indkomst. Efter oversvømmelsen måtte familien låne penge for at reparere huset. Året efter kom en ny udfordring. Regnen udeblev, temperaturerne steg, og tørken ødelagde store dele af høsten. Røde Kors arbejder i områder, der er hårdt ramt af klimaforandringer. Vi etablerer blandt andet varslingssystemer, så familier kan nå i sikkerhed, før katastrofen rammer. Vi arbejder lokalt med forebyggelse og hjælper mennesker med at håndtere konsekvenserne, når oversvømmelser, tørke og andre klimarelaterede katastrofer rammer. Flere og flere danske arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner donerer deres pant til Røde Kors. Det støtter blandt andet vores arbejde med at hjælpe mennesker, der rammes af klimaforandringer og katastrofer verden over. 👉 Vil din virksomhed eller skole være med? Tilmeld jer pantindsamlingen her: https://brnw.ch/21x3gt6

Post content