Post by Danish Red Cross
67,653 followers
Et bredt netværk af kultur- og erhvervspersoner har det seneste år løftet en lang række kreative projekter og initiativer til fordel for Røde Kors som en del af organisationens Klub 10 og Klub 100. Tilsammen har de indsamlet mere end 5,6 millioner kroner til Røde Kors’ hjælpearbejde i Danmark og resten af verden! ⛑️ Det er godt 600.000 mere end den hidtidige rekord. ”Jeg er imponeret over, hvor meget engagement og handlekraft der ligger bag, og hvor stor en forskel ambassadørernes indsats er med til at gøre,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors. Rockmuseet i Roskilde dannede i lørdags rammen om årets samling af kultur- og erhvervspersoner, hvor det blev offentliggjort, hvad ambassadørerne i Røde Kors’ netværk Klub 10 og Klub 100 i fællesskab havde samlet ind. Samtidig blev der taget afsked med årets hold og budt velkommen til en ny generation af ambassadører i Klub 10. Vi glæder os sådan til at følge med i jeres arbejde! Af hjertet TAK til årets Klub 10 for jeres kæmpe store indsats, der kommer til at gøre en stor forskel for mange mennesker ❤️ 🌍 Foto: Claus Schwarz Berg