Post by Danish Red Cross

67,096 followers

Anders Ladekarl har i går meddelt Røde Kors hovedbestyrelse, at han ønsker at fratræde som generalsekretær med udgangen af januar 2027. Jette Runchel, præsident for Røde Kors i Danmark, siger: ”Anders ER på mange måder billedet på Røde Kors og ingen kan som Anders formidle stærkt om verdens mange brændpunkter. Med sit dybe engagement, sit mod og sin uforlignelige indsats har Anders dygtigt drevet Røde Kors frem mod den centrale position, vi har i dag som en innovativ, stærk og relevant partner for vores medmennesker, myndigheder, virksomheder og andre organisationer.” I starten af 2027 runder Anders Ladekarl 67 år, og han har 25 år i Røde Kors på bagen – heraf 19 år som generalsekretær: ”For mig er det det rigtige tidspunkt at give stafetten videre. Det har været mit livs privilegium at lede Røde Kors Landskontor igennem 19 år. Tak til kollegaer, medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere for at gøre det muligt,” siger Anders Ladekarl.

Post content