Post by Danish Life Science Cluster
10,746 followers
LEO Pharma overtager formandskabet i Erhvervsfyrtårn Life Science! Tidligere har de to andre danske life science‑virksomheder Novo Nordisk og Lundbeck stået i spidsen for Erhvervsfyrtårn Life Science. Erhvervsfyrtårnet styrker sundhedssektoren og de danske virksomheders løsninger ved at skabe stærke offentlige-private samarbejder. Initiativet har siden 2022 engageret flere end 700 danske organisationer. Fra august 2026 sætter fyrtårnet fokus på temaet Sundhed hvor du er, der bringer sundhedsløsninger tættere på borgernes hverdag og behov. Frederik Kier, Executive Vice President, International Operations i LEO Pharma, bliver formand for Erhvervsfyrtårn Life Science frem til 2028. - For mange mennesker er hudsygdomme ikke kun et medicinsk problem – de kan være en stor belastning for de mennesker, der lever med dem, og kan i høj grad begrænse deres mulighed for at deltage aktivt i samfundet. Derfor er hudsygdomme et oplagt udgangspunkt for at udvikle nye løsninger på kronikerområdet i samarbejde mellem offentlige og private aktører, siger Frederik Kier. Læs mere her: https://lnkd.in/dGN8qXBJ Mød både LEO Pharma, Novo Nordisk og Lundbeck A/S i telt F7 fredag den 12. juni på Folkemødet på Bornholm. Læs mere her: https://lnkd.in/ekMANK4S Arrangementet medfinansieres af Den Europæiske Union og Virksomhedsudvikling Danmark.