Post by Dalgas
11,178 followers
Forvaltning af hydrologi er et centralt virkemiddel i moderne skovdrift. Derfor var det også omdrejningspunktet, da vi samlede begge skovdivisioner i Dalgas til vores Forestry Training Day – med mere end 120 kolleger fra fem lande og på tværs af vores søsterdivisioner. Formiddagen gav os et fælles fagligt afsæt. Her satte forskere fra Københavns Universitet - University of Copenhagen perspektiv på, hvordan hydrologi påvirker både træproduktion og biodiversitet. Om eftermiddagen rykkede vi ud i Svanninge Bjerge, hvor vi hørte om, hvordan vand og fugt i skovbunden påvirker vores valg i driften – og hvilke konsekvenser det har over tid. For beslutninger i skoven rækker langt ud over nutiden. Træarter, vi planter i dag, skal stå i 70–150 år. Samtidig ændrer klimaet forudsætningerne, og det gør vores valg mere usikre. Derfor handler det ikke kun om at optimere. Det handler om at træffe valg under usikkerhed – både i forhold til træarter og håndtering af vand i skoven. Hydrologi er også et af de mest effektive greb til at styrke biodiversiteten. Ved at genskabe vand i skovbunden kan vi skabe nye levesteder og mere variation. Tak til Thomas Nord-Larsen, Mathias Just Justesen, Caroline-Marie Vandt Madsen, Katrine Hulgard og Palle Horn for at løfte niveauet og udfordre vores perspektiver. Følg Dalgas, hvis du vil have indblik i, hvordan vi arbejder med skoven.