Post by Center for Sundt Liv og Trivsel
11,131 followers
Ny platform med data til at styrke indsatserne i vores partnerskab 👏 Statens Institut for Folkesundhed har leveret tal til en ny dataplatform og hjemmeside til Ishøj Kommune. Den samler viden om sundhed, trivsel og sociale levevilkår blandt Ishøjs cirka 7.000 børn og unge. Den er udviklet som led i forskningen i partnerskabet mellem os og Ishøj Kommune. Partnerskabet bygger på en tilgang, hvor sundhed og trivsel forstås som tæt forbundne og er påvirket af mange forhold. Vi udvikler, afprøver og evaluerer nye tilgange i fællesskab og på tværs af kommunen. Platformen giver et indblik i blandt andet trivsel, sundhed, bevægelsesmønstre m.m. Samtidig gør den det muligt at belyse både sociale og geografiske forskelle på tværs af kommunen. Det hjælper os til forstå lokale udfordringer, identificere mønstre og prioritere de indsatser, der kan gøre størst forskel for børn og unge. Platformen giver også mulighed for at skabe et fælles vidensgrundlag for b.la. fagprofessionelle og ledere. I vores partnerskab arbejder vi for at skabe varige forbedringer i børn og unges hverdagsliv. Her er viden ikke et mål i sig selv, men et redskab til at skabe handling og forandring og læring, der kan bruges i landets øvrige kommuner. Tak til Statens Institut for Folkesundhed for at udvikle og stille denne vigtige viden til rådighed – og til Ishøj Kommune for et stærkt samarbejde om at skabe bedre muligheder for børn og unge 💜 Se platformen og læs mere her: https://lnkd.in/e94SMxUn