Post by Bispebjerg Hospital
18,614 followers
Kan kendt virus bekæmpe tarmkræft? 🔍 Forskere på Bispebjerg Hospital er gået i gang med at undersøge, om en kendt virus kan optimere effekten af immunterapi hos patienter med endetarmskræft. I dag bliver immunterapi brugt til at behandle flere kræftformer - herunder tarmkræft - og kan forhindre at patienten må gå igennem et kirurgisk indgreb. Desværre er det ikke alle patienter, der oplever lige stor gavn af behandlingen. Mens visse patienter med én særlig type kræft reagerer usædvanligt godt på immunterapi, oplever andre patienter ikke samme virkning. Netop det, vil forskerne forsøge at lave om på. Ved at kombinerer immunterapi med onkolytisk virusterapi, der kan aktivere kroppens eget immunforsvar direkte i tumoren, håber forskerne på at kunne udvikle et nyt behandlingsalternativ til kræftpatienter. Studiet er det første til at teste metoden til patienter med lokaliseret endetarmskræft. ”Immunterapi har vist meget lovende resultater hos nogle patienter med tarmkræft, men langt de fleste har endnu ikke gavn af behandlingen. Med dette studie vil vi undersøge, om vi kan gøre flere tumorer modtagelige for immunterapi,” siger lektor og afdelingslæge på Abdominalcenter K, Bispebjerg Hospital, Henry Smith, der er forskningsleder på studiet. I dette tilfælde vil forskerne undersøge virussen BT-001 - en modificeret udgave af samme virus, som blev brugt til at vaccinere millioner af mennesker mod kopper op gennem det 19. og 20. århundrede. Der er altså tale om en kendt og sikker behandlingsform, som sammen med immunterapi potentielt kan bane vejen for mere målrettet kræftbehandling i fremtiden. Studiet gennemføres på Bispebjerg Hospital i samarbejde med Rigshospitalet.