Post by Bispebjerg Hospital

18,757 followers

Er du typen, der dyrker en del motion? Måske løber du en tur i ny og næ, spiller padel et par gange om ugen eller går en runde på golfbanen? Ja, du tænker sikkert, at du er i udmærket form og ikke behøver at gøre mere. Men der er én væsentlig ting, der mangler. - Det er godt at være aktiv og spille padel, golf og løbe. Det kan holde gang i dit kredsløb og betyde, at du ikke er så udsat for at få livsstilssygdomme som f.eks. diabetes. Så det skal du bare fortsætte med. Men det vil kun have en begrænset virkning på din muskelmasse, og det er det, som er vigtigt, når du bliver ældre, siger Jesper Løvind Andersen, idrætsfysiolog, seniorforsker og laboratoriechef på Institut for Idrætsmedicin til Jyllands Posten. Selv er han 62 år og følger næsten alle sin egne gode råd til, hvordan man holder sine muskler sunde, når man har haft 6 runde fødselsdage. Læs artiklen her: https://lnkd.in/edJHY9kA

Post content