Post by City of Aarhus
32,859 followers
Når ny teknologi skal testes i virkelige omgivelser, er Julie Whyte Kelstrup en af dem, der får det til at ske. Som udviklingskonsulent i Aarhus City Lab i ITK Aarhus Kommune (Innovation, Teknologi og Kreativitet) hjælper hun virksomheder med at afprøve ny teknologi i Aarhus Kommunes byrum. Hun beskriver sig selv som facilitator, projektleder og matchmaker i én person. “Vi tester ny teknologi i byen – særligt inden for AI og robotter. En stor del af vores arbejde går ud på at finde et match mellem kommunens udfordringer og den teknologi, der kan løse det,” fortæller Julie, og uddyber: ” Man kan sige, at vi stiller byen til rådighed som testfacilitet”. Og det handler om at skabe værdi på tværs: Virksomheder får mulighed for at teste og udvikle deres produkter i realistiske rammer – og kommunen bliver klogere på nye løsninger, der kan styrke den service, borgerne møder i hverdagen. Et af de seneste matches er mellem en virksomhed, der udvikler ukrudtsrobotter, og Vestre Kirkegård, som nu er én af byens fire robottestzoner. “Det er utrolig givende, når man finder det rigtige match, og alle går derfra med ny viden. Det bekræfter, hvorfor vi gør det,” siger Julie.