Post by City of Aarhus
32,982 followers
Kom med på en dag i demokratiets maskinrum: Fintælling i Marselisborghallen d. 25. marts 🗳️ Bag afviklingen af et valg står rigtig mange mennesker, heriblandt også mange kommunale medarbejdere. Og en af de mange valgopgaver, der kræver samarbejde og koncentration er arbejdet med at fintælle stemmerne, altså at tælle dem igen efter de er blevet talt første gang på valgstedet. I Aarhus foregår fintællingen i Marselisborghallen, og den summede af liv, da flere hundrede medarbejdere fra Aarhus Kommune mødte ind torsdag morgen for at fintælle stemmerne fra folketingsvalget. De overtog fra det forrige hold, der havde været i gang med at tælle hele natten igennem, som stemmerne blev kørt dertil fra valgstederne. Dagen begyndte med rundstykker, kaffe og en rolig morgenstemning, før det rigtig gik løs kl. 9.00. I den enorme sportshal stod 32 borde linet op som små organiserede øer i et hav af stemmesedler. Her blev der sorteret stemmesedler, talt og dobbelttalt i bundter af 25 – alt sammen med høj koncentration og godt humør. Småsnak og grin fyldte hallen, og når et bord blev færdig med en kasse, lød der spontane klapsalver, der sendte små energipust gennem rummet. Forplejningen hjalp selvfølgelig også med at holde energien oppe, men det var især samarbejdet, der bar dagen. Valgopgaven er en fin anledning til at hilse på kollegaer fra hele kommunen, og alle medarbejdere bidrog med omhu, overblik og en tydelig vilje til at få løst opgaven til punkt og prikke. Tak for denne gang - vi ses til næste valg 👋