Post by Anne Lundgaard Pedersen
Jeg gør dit visuelle univers stærkere og mere overbevisende | Freelance grafisk designer & webdesigner
Har du det også sådan? Jeg er begyndt at lægge mærke til noget hos mig selv og jeg tvivler på, jeg er den eneste. AI-værktøjer som ChatGPT, Claude, Gemini, Midjourney m.fl. bliver brugt overalt i min branche (kommunikation, design og marketing). Og med god grund, de er sindssygt effektive og for nogle giver det nye muligheder for indholdsproduktion. Men… Jeg oplever, at folk ikke længere “køber ind” på Ai genereret indhold på samme måde som i starten. Tekster, billeder og designs, der lugter lidt af AI, bliver hurtigt valgt fra. Så hvad gør vi i stedet? Vi bruger stadig en masse tid på de her værktøjer, men bagefter bruger vi næsten lige så meget tid på at få det til ikke at ligne AI. På at få det til at føles menneskeligt. Indrømmet, jeg dømmer selv andres indhold. Så snart jeg spotter en tekst, der lyder bare lidt “ChatGPT-agtig”, scroller jeg videre. Men hvorfor egentlig? Jeg tror mange inklusiv mig selv stadig bruger en hel del tid og tanke på at lave deres indhold. Måske er det en helt basal, menneskelig ting. At vi bliver lidt skeptiske når vi ikke helt kan afkode, om det er et menneske eller en maskine bag. En slags mikro-“alarmberedskab”. Eller måske handler det også om, at der efterhånden er meget indhold derude, hvor folk netop springer over, hvor gærdet er lavest og indholdet derfor har meget svingende kvalitet. Jeg ved det ikke. Men det virker som om, mange oplever AI-indhold som mindre troværdigt eller mindre værdifuldt. Og det synes jeg er en ret interessant udvikling. Og jeg er spændt på, hvor det bevæger sig hen. Hvad tænker du, har du det på samme måde? #Ai #generativeai #aiindhold #contentmarketing #kommunikation #design #tanker #refleksion