Post by Aarhus University
269,412 followers
Ida Cecilie Jensen er vinder af Forskerfesten 2026 på DR1! 🎉 Vi er utrolig stolte af, at det blev den dygtige ph.d.-studerende fra Institut for Ecoscience - Aarhus Universitet, der med sin viden om myrer vandt, da forskningsformidling blev bragt ind i bedste sendetid på DR1 fredag aften 👏 Det var et dommerpanel bestående af Peter Qvortrup Geisling, Anja C. Andersen og Rane Willerslev, som kårede Ida Cecilie Jensen som vinderen blandt de fem dygtige forskere. Alle fem finalister formåede på blot tre minutter at præsentere deres ph.d.-projekter på en levende, engagerende og letforståelig måde. Ida Cecilie Jensen tog salen – og seerne - med storm, da hun viste, hvordan myrers fodbakterier kan bruges som et bæredygtigt alternativ til kemiske pesticider. ”Det var en kæmpe ære at få lov til at dele min forskning med så bredt et publikum og så I allerbedste sendetid fredag aften. At få lov at dele hele oplevelsen med fire dygtige forsker-kolleger gjorde kun oplevelsen endnu bedre. Jeg synes vi formåede at vise danskerne et lille udsnit af al den spændende forskning, der bedrives på de danske universiteter,” fortæller Ida Cecilie Jensen efter sejren. Det er Dagbladet Information, Lundbeckfonden / Lundbeck Foundation og DR - Danmarks Radio, der står bag Forskerfesten 2026, som i år blev afviklet for 14. gang. Stort tillykke med sejren, Ida Cecilie Jensen – og for at vise, at forskningsformidling kan være underholdning i allerbedste sendetid 🐜👏