Post by Aarhus University

269,563 followers

I 2019 modtog politiet 57 anmeldelser, hvor lattergas indgik i færdselsrelaterede sager. I 2025 eksploderede tallet til 866. Men politiet har ikke haft mulighed for at teste, om bilister har været påvirket af lattergas. Indtil nu. I et nyt pilotprojekt hjælper overlæge og klinisk lektor Charlotte Uggerhøj og forskerkollegaer fra Institut for Retsmedicin på Health - Aarhus University politiet med at opspore lattergas i trafikken ved hjælp af et nyt håndholdt blæseapparat, som virker, som vi kender det fra et alkometer. Der er tale om to politikredse, Fyns Politi og Københavns Vestegns Politi, som lige nu tester apparatet, som nogle af de første i Europa. ”Vi har lavet et målrettet, klinisk forsøg på frivillige forsøgspersoner, som giver et klarere billede af, hvordan lattergas opfører sig i kroppen. Studiet er endnu ikke offentliggjort, men de foreløbige resultater indikerer, at lattergas kan spores markant længere end før antaget - både i udåndingsluft og blodprøver," forklarer Charlotte Uggerhøj Andersen, der sammen med kolleger fra instituttet har undersøgt screeningsværktøjet i kliniske forsøg, inden politiet tog det i brug. Projektet bygger på resultater fra Anders Valentin Nielsen igangværende ph.d.-projekt.

Post content