Private Equity Student Analyst

Erhvervsinvest

Copenhagen Metropolitan Area

Description

Student Analysts

Vi søger 1-2 nye Student Analysts til en af Danmarks mest veletablerede private equity fonde med fokus på mindre og mellemstore danskbaserede virksomheder.

Som Student Analyst vil du indgå som en integreret del i Erhvervsinvests investeringsteam. Herigennem vil du tidligt i din karriere opnå værdifuld erhvervserfaring, samt finansielle og kommercielle færdigheder gennem deltagelse i arbejde med bl.a. sourcing af nye investeringer, udvikling af porteføljevirksomheder og exits. Dette studiejob kan bistå muliggørelsen af dine karrieredrømme inden for private equity, investment banking, management consulting eller tilsvarende.

Om jobbet:

Arbejdsopgaverne vil bl.a. være at bistå i forbindelse med:

− Screening og analyse af opkøbs- og tilkøbsmuligheder

− Due diligence og forberedelse af investeringsindstillinger

− Udarbejdelse af værdiansættelser og finansielle analyser

− Udarbejdelse af branche-, virksomheds- og markedsanalyser

− Deltagelse i transaktionsprocesser

− Deltagelse i arbejdet omkring udviklingen af porteføljevirksomheder

− Deltagelse i bestyrelsesmøder i porteføljevirksomhederne

− Løbende rapportering til Erhvervsinvests investorer

− Diverse ad-hoc opgaver

Den rette kandidat:

Vi søger dygtige og ambitiøse kollegaer og forventer, at du:

− Er i gang med en videregående økonomisk uddannelse og er 3. års bachelorstuderende eller 1. års kandidatstuderende. Den rette kandidat har afsluttet eventuelle udvekslingsophold

− Har opnået fremragende akademiske resultater og har ideelt set erfaring fra andre relevante studiejobs eller internships

− Har stærke analytiske evner og erfaring med værdiansættelse og finansiel modellering tilgodeses

− Har god kommerciel og strategisk forståelse med evnen til at præsentere problemstillinger og løsninger overskueligt og letforståeligt

− Har en positiv og proaktiv indstilling og forudsætninger for at arbejde effektivt både individuelt og i samarbejde med kollegaer og eksterne parter

− Har en udadvendt personlighed, samt at du både er nysgerrig, hårdt og hurtigt arbejdende

Vi tilbyder:

− Spændende, lærerige og udviklende muligheder i en dynamisk organisation med en flad struktur

− Stillingen er på cirka 20 timer om ugen og vil være fleksibel, så den passer til dine studier

Ansøgning:

Passer ovenstående på dig bedes du venligst sende en ansøgning - vedlagt CV og relevante eksamenspapirer - til Director Jesper Palm Westermann ([email protected])

Ansøgning imødeses hurtigst muligt, da kandidater løbende vil blive kaldt til samtale.

Erhvervsinvest er en dansk private equity fond, der foretager majoritetsinvesteringer i mindre og mellemstore veldrevne, fortrinsvis danskbaserede virksomheder med en international platform.

Erhvervsinvest har siden etableringen i 2004 rejst 6 fonde med et samlet kapitaltilsagn på DKK 5,1 mia. og har gennemført 93 transaktioner (40 direkte investeringer, 31 tilkøb og 23 exits) – og har i dag 17 porteføljevirksomheder. Investorerne i Erhvervsinvest er blandt andre: Velliv, Nykredit, AP Pension, C. W. Obel, AKF Invest CPH og Sparekassen Kronjylland, samt flere udenlandske og private investorer.