Ballerup
Er du social- og sundhedsassistent, så tjek denne stilling ud. Vi lover, at du får gode faglige og sociale oplevelser hos os!
På afsnit 1, Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital, får du et arbejde, hvor du kan møde alle typer patienter og forløb, og hvor du bliver en del af en tæt medarbejdergruppe med en solid og erfaren kerne.
Vores team er præget af diversitet, og vi har fx en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Vi vægter forskellighed og interesser højt og bruger det som et aktiv i behandlingen.
Vores tilbud til dig
Din hverdag og faglige muligheder
Døgnafsnit 1 er et intensivt afsnit med plads til 16 indlagte, hvoraf to er akutte pladser.
Du bliver kontaktperson og medansvarlig for udvalgte patientforløb, hvor du har ansvaret for pleje og behandlingsforløbet. Du bidrager med dit faglige perspektiv og deltager i behandlersamtaler, pårørendesamtaler og netværksmøder
Dertil bliver dit fokusområde at anvende afsnittets miljø som middel til læring og træning af sociale færdigheder i forbindelse med f.eks. eksponering, relations dannelse og aktiviteter – herunder samarbejde med patienten om at afdække dennes interesser, ressourcer og muligheder for at indgå i aktiviteter på forskellige niveauer såvel indenfor som udenfor afsnittet.
Vi er et afsnit, der har et stort fokus på aktiviteter, og i den forbindelse får du rig mulighed for at bringe dine egne interesser i spil.
Størstedelen af patienterne er unge mænd, derfor er der i afsnittet også et særligt fokus på sport. Ligeledes har vi både bordfodboldbord og gamer-rum.
Vi værner om vores arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, fagliguenighed og en tryg normering.
Vi bor i nye gode omgivelser, hvor patienterne giver udtryk for, at de fysiske rammer er gode med bl.a. enestuer, aktivitetsrum og afdelingens egen sportshal.
Vores forventninger til dig
Vi søger en erfaren social- og sundhedsassistent med lyst til at udvikle sig fagligt og personligt inden for den intensive psykiatri.
Du ønsker at bidrage til vores fortsatte gode arbejdsmiljø, dine samarbejdsevner er gode, og du er interesseret i at indgå i et tværfagligt team, der er præget af respekt for hinandens kompetencer.
Vil du høre mere om stillingen eller komme på besøg i afsnittet, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Ditte Fogh Khalid på telefon 38 64 50 01 eller mail [email protected].
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 15. juni 2026.
Søg via linket her på siden. Du bedes uploade CV og relevant dokumentation for din uddannelse sammen med din ansøgning.
Vi ser frem til at høre fra dig og indkalder løbende til ansættelsessamtaler.
Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse efter aftale.
Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver 2. eller 3. weekend i henholdsvis 8 eller 12 timers vagter.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale
Læs mere om Psykiatrisk Center Ballerup på her.