Process Specialist

NIRAS

Allerød Municipality

Description

Er du erfaren inden for procesdesign og motiveret af at skabe løsninger, der kombinerer høj kvalitet, compliance og bæredygtighed? Hos NIRAS søger vi en Process Specialist til vores procesdesigngruppe inden for API, upstream og downstream produktion – en rolle med stor faglig indflydelse og tæt samarbejde med nogle af Life Science‑industriens mest ambitiøse aktører.

Hos os får du mulighed for at arbejde med komplekse og meningsfulde projekter i et miljø, hvor faglighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.

Din faglige profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med procesdesign inden for pharma eller Life Science (API, upstream og/eller downstream)
  • Har arbejdet med GMP‑miljøer samt kvalificering og validering
  • Trives i dialogen med kunder og kan omsætte komplekse behov til konkrete løsninger
  • Har erfaring med procesudstyr og færdigvareprocesser – fx aseptisk fyldning eller tablettering
  • Arbejder struktureret og bidrager til projekter med overblik og faglig nysgerrighed
  • Ønsker at dele viden og være med til at udvikle både projekter og kolleger

Som person bidrager du positivt til samarbejdet i projekter og værdsætter et arbejdsmiljø præget af tillid og respekt. Du kan arbejde på flere opgaver samtidig og trives med frihed under ansvar i en hverdag, hvor dialog og fælles løsninger er i centrum.

Og så skal du tale og skrive flydende dansk. I nogle sammenhænge taler vi dog engelsk internt i organisationen.

Vores team

Life Science‑afdelingen i NIRAS består af ca. 180 medarbejdere med stærke og varierede faglige profiler. Vi arbejder tværfagligt og lægger vægt på videndeling, høj kvalitet og Project Excellence.

Du bliver en del af et inkluderende fællesskab med plads til forskellige perspektiver, arbejdsmåder og erfaringer – og med kort vej fra idé til beslutning.

Arbejdsopgaver

Som Senior/Principal Process Specialist får du en central rolle i projekter på tværs af alle faser – fra tidlige analyser til idriftsættelse:

  • Rådgivning om procesrelaterede problemstillinger på strategisk niveau i tæt dialog med kunder
  • Deltagelse i alle projektfaser: feasibility, business case, koncept-, basis- og detaildesign, kvalificering og validering
  • Design og specifikation af procesudstyr til pharma eller fødevareingredienser
  • Optimering af eksisterende processer med fokus på compliance, kapacitet og drift
  • Udarbejdelse af URS’er samt gennemførelse af risikovurderinger
  • Bidrag til 2D/3D‑layout og procesbeskrivelser
  • Aktiv deltagelse i tilbudsarbejde, salgsdialog og netværksaktiviteter
  • Samarbejde på tværs af NIRAS’ fagområder for at skabe helhedsorienterede løsninger

Vores ambition

NIRAS er Nordeuropas førende rådgivende ingeniørvirksomhed inden for Life Science. Pharma & Life Science‑teamet er i markant udvikling – ligesom industrien, vi rådgiver.

Vi hjælper globale Life Science‑virksomheder med procesdesign og utility‑systemer på tværs af hele værdikæden. Samtidig har vi en klar ambition om vækst de kommende år og om at være blandt de foretrukne rådgivere inden for bæredygtige pharma‑projekter. Allerede i dag arbejder vi målrettet med at reducere klimaaftryk og optimere produktionsøkonomi – i tæt dialog med vores kunder.

Det tilbyder vi

Hos NIRAS ser vi medarbejdere som vores vigtigste ressource. Derfor tilbyder vi:

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling på tværs af fagområder
  • Et engageret fagligt fællesskab med hjælpsomme kolleger
  • En flad organisation med korte beslutningsveje og fokus på trivsel
  • Fleksible rammer, der understøtter balance mellem arbejdsliv og privatliv
  • Et aktivt socialt miljø med mange forskellige fællesskaber og aktiviteter.

Bæredygtig samfundsudvikling er en integreret del af vores arbejde, og FN’s 17 verdensmål indgår aktivt i vores projekter.

Ansøgningsfrist

Vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når den rette kandidat er fundet.

Send dit CV og ansøgning på dansk i linket her på siden, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.