Copenhagen, Capital Region of Denmark, Denmark
Jeg interesserer mig i alt fra mad til mode, fra kommunikation til Kbh, fra design til dans, fra kage til kærlighed, fra foto til fest, fra sol til styling og alle mulige uvæsentligheder, finurlige særligheder og herligheder derimellem. Jeg er en initiativrig, kreativ og udadvent kommunikatør og kreatør med stor erfaring i at producere, koordinere, drive og planlægge fængende og kreativt content til SoMe. Jeg har stor interesse for sociale- og digitale medier samt marketing. Med en indgående forståelse for medielandskabet søger jeg konstant at udforske mulighederne i online medieplatforme og har samtidig en naturlig nysgerrighed, der driver min interesse for onlinemediers potentiale. Med flere års erfaring som SoMe manager og solidt kendskab til produktion og koordinering af content, har jeg effektivt håndteret diverse kundekrav og interessentforhold som en central spiller, både på bureauer og i forskellige virksomhedsmiljøer - i større såvel som mindre teams. Jeg planlægger og formidler budskaber, udvikler målrettet indhold og skaber relevant content til forskellige mediers unikke målgrupper og karakteristika. Jeg har altid et vågent øje på tidens trends og tendenser, og en stor passion for at udforske og fremme byens kulturelle tilbud, opdage unikke spots, nye restauranter og så er jeg desuden altid på jagt efter byens bedste gluten! Jeg vægter engagement og positivitet højt - og er som person meget resultatorienteret. Jeg er kreativ og detaljeorienteret og æstetikker helt ind i hjertet. Jeg er en loyal og imødekommende person med overskud og godt humør.
- Planlægning, koordinering og produktion af content til kunder inden for bolig, livsstil, interiør og food & beverage. - Ansvarlig for styling, fotoskydning og videoproduktion - Video- og fotoredigering samt klipning - Koordinere og briefe fotografer - Daglig håndtering og community management af SoMe kanaler (IG, FB og TikTok) - SoMe strategier og opbygge visuelle identiteter - Varetagelse af influencer marketing - Afholdt SoMe workshops - Daglig kundekontakt: opbygge og vedligeholde gode relationer